1. Tegning af Christofh Voll

 

Original signeret tegning af Christof Voll

Christofh Voll. (udatels på tysk Foll.) Er en glemt tysk kunstner med danske relationer, som langsomt er ved at blive opdaget igen.

Vi vil arrangere en udstilling med hans værker i SAK. Omkring 40 af hans  tegninger og raderinger og nogle af hans skulpturer.

Christoph Voll blev født i München i 1897. Hans far var billedhuggeren Roman Voll, moderen hed Augusta Felicias. Kort efter Christophs fødsel døde hans far. Hans mor valgte, må vi antage, på grund af fattigdom, at sætte sine to børn i pleje hos nogle katolske nonner.

Hvilket blev en hård, smertefuld og følelseskold tid for ham, hvad tydeligt fremgår af hans tidligere tegninger og raderinger fra tyverne kredser om hans smertefulde ophold hos katolske nonner, og længslen efter sin mor. En del af dem vil kunne ses på vores udstillingen.

I 1911 flyttede moderen til Dresden efter at være blevet gift med en ny mand. Christop fik igen et hjem. Her kom han i lære som skulptør hos en Albert Starke, hvor han lærte de grundlæggende teknikker som skulptør.

Han blev indkaldt under først verdenskrig. Kæmpede både ved den franske og russiske front. Og blev tildelt jernkorset af 2 grad. Folk der kendt ham sagde at han absolut var pacifist. Hvad nogle af hans tidlige skulturer tydeligt udtrykker.

Under weimerrepubliken blev han efterhånden en anerkendt kunstner, der udstillede på fine gallerier i Tyskland og Europa. Han var tilknydtet avangarde kunstrettninger. Og venstrefløjen i Tyskland, der med sin nådeløse realisme skildrede almindelige mennesker, ikke det idealiserede og senere nazistiske heltemenneske, men modeller fra gaden arbejdspladser og fattigbarakker.

Ellder som Anne-Marie Kassay-Fredlænder skriver sin bog om Voll: ”

Voll deltog begejstret i avantgardeaktiviteten, som åbenbart passede til hans mål og temperament. Otto Dix kaldte ham engang en “vred ung mand”21, Paul Ferdinand Schmidt bevidnede, at han havde “et usædvanligt temperament, en naturlig repræsentationskraft”22 og Will Grohmann sagde: “Ligesom Dix er Voll en naturlig dreng, vovehals, alsidig, hårdtarbejdende. Han har ikke tid til at tænke på kunst. Kunst er lige så tydelig for ham som mad og drikke,”

Efter nazisternes magtovertagelse, forsøgte Hitler og Gøbels at vinde ham for deres sag. Hitler skulle havde bedt ham tager ung nazist i lære, hvad Voll afslog. I en ansøgning skal han have skrevet: At en kunstner kan blive nazist, men en nazist kan ikke blive kunstner”

Han forblev sin egen. Langsomt steg forfølgelsen af ham. Han blev kaldt til forhør hos Gestapo. Fremtrædende nazister og nazistiske ungdomsforeninger kalde ham kultur bolsjevik. Man fratog ham hans professorat, han blev ikke udstillet fik ingen opgaver og blev erklæret entartet kunstner. Mange af hans værker blev ødelagt eller forsvandt. Og det nazistiske propagandaministerium udstedte et forbud mod at udstille hans værker.

Da han døde i 39, mente nogle at forfølgelsen, fattigdom og frygten slog ham ihjel.

Men heldigvis overlevede meget af hans kunst nazismen og 2 Verdenskrig.

Som ung rejste Voll til Norge og opsøgte i 1925 kunstmaleren Edvard Munch der først ikke var særligt interesseret i besøget, men da Christoph Voll viste Munch fotos af sine skulpturer blev døren åbnet, og det udviklede sig til et venskab. Munch beundrede hans skulpturers: ”urkraft og dybe indre ro”.

Volls skulle med Munchs hjælp været udstillet i Oslo, men på grund af situationen, det trak op til verdenskrig, blev den udstilling opgivet, men en togvogn med hans værker var allerede nået til Danmark, seglet blev brudt og værkerne blev bragt i sikkerhed. Så Nazityskland ikke fik fingre i dem og destruerede hans værker som de havde gjort med meget andet endartede kunst.

Under hele krigen blev Volls værker gemt nede i Christiansborg kælder.

Efter sin død 42 år gammel blev hans kiste ført til Danmark. Som hans kone og datter allerede var flygtet til, Han blev begravet i Oksbys landsbykirkegård.

Efter krigen forsøgte flere at udbrede og sælge hans kunst, og der blev holdt mindeudstillinger i flere tyske byer, flere af hans værker blev opstillet offentlige steder. Emilio Bertonati, ejer af galleria Levante i Milano og Mynchen gjorde et stort arbejde for at udbrede hans kunst, mange værker blev solgt til kendte kunstsamlere i Europa.

For mig er han ikke naturalist, der er en smerte og alvor i hans billeder og skulpturer, hans modeller ikke romantiske eller idealistiske, men forsøger at skildre almindelige mennesker, ikke mindst kvinder, uden forskønnelser men med kærlighed til den smukke uperfekte krop, menneske.

Da lousianna i 2022 havde en udstilling med den tyske entartede kunst, blev de først for sent opmærksom på, at en af de store forfulgte kunstnere under nazismens hærgen lå begravet i Jylland.

Har hørt at man på et tidspunkt sløjfede hans grav i Oksby. Men efter man hørte at det var en stor kunstners grav man havde fjernet. Fik man rejst en mindesten for ham på kirkegården.

For at bidrage til at han ikke bliver glemt vil vi lave en udstilling med et udvalg af hans bemærkelsesværdige kunst.

Albert Hytteballe.